Rockwool i Danmark kan vära ett bra klipp !
Efter flere alvorlige brande i Kina har de kinesiske myndigheder fokuseret mere på brandsikring, blandt andet gennem brug af isolering. Rockwool har netop holdt seminar om brandsikkerhed for 200 deltagere i Beijing. Det skriver dagbladet Børsen. - Flere brandtilfælde inden for de seneste 10 år har fået de kinesiske myndigheder til at vågne op og kigge reglerne for brandsikkerhed efter i sømmene. Normer og byggestandarder har ikke fulgt med den voldsomme urbanisering, og mange sætter spørgsmålstegn ved både hastigheden og kvaliteten af de materialer, der bygges med, siger Henrik Frank Nielsen, direktør for Rockwools aktiviteter i Asien. Rockwool håber at kunne få del af det store kinesiske marked for isolering, der har en markedsværdi på 20 mia. kr. Det ventes dog at stige til det dobbelte inden for de næste fem år.